Digtanalyse

Siden vil her belyse de væsentligste ting, der bør indgå i en god og fyldig digtanalyse.

Hvad er et digt?
Digte er ordkunst, og skrives af digtere. Et digt er ord der er sat sammen, oftest med henblik på at få et budskab, følelse eller holdning ud.

Der findes 3 forskellige salgs digte; traditionelle digte, prosadigte og rapdigte.

Traditionel digt

• Indeholder mindst én strofe
• Alle strofer er ensartet, herunder med henblik på:
  • Linjer
  • Rim
  • Stavelser
• Et traditionel digt har oftest mulighed for at blive sunget eller nynnet til en melodi.

Prosadigt

• Indeholder mindst én strofe
• Oftest er stroferne forskellige, herunder med henblik på:
  • Linjer
  • Rim
    • Der behøver nødvendigvis ikke at være rim i et prosadigt
  • Stavelser

Rapdigt

• Indeholder mindst én strofe
• Oftest er stroferne forskellige, herunder med henblik på:
  • Linjer
  • Rim
    • Der behøver nødvendigvis ikke at være rim i et prosadigt
  • Stavelser
• Digtet skal kunne synges/rappes, men ikke med en traditionel melodi.

Et andet kendetegn ved alle 3 digte er, at digtere oftest bryder nogle ’regler’, da der oftest indgår stavefejl, nye ord andre sjove tiltag.

Sådan laver du en digtanalyse

Følgende ting bør inddrages i en digtanalyse, og gerne i nogenlunde kronologisk rækkefølge. Husk du ikke skal skrive i punktform, samt prøv så vidst mulig at bevare den røde tråd.

• Analyser, studer og læs
  • Læs digtet grundigt igennem
• Titel
  • Hvad er titlen?
• Forfatter
  • Hvem er forfatteren?
• Hvornår er digtet skrevet?
• Hvilket type digt er der tale om?
  • Præciser hvilket type digt der er tale om:
    • Traditionel digt
    • Prosadigt
    • Rapdigt
• Skrivemåde
  • Hvordan er digtet skrevet
    • Strofer?
    • Rim?
    • Linjer?
• Hvordan påvirker digtet os?
  • Lyrisk – Med følelser
  • Episk – Fortællende
  • Dramatisk – Alvorlig handling
• Handlingen i digtet
  • Hvad er handlingen?
    • Forgår den kronologisk?
    • Springer den i tiden?
    • Er der tale om flash back?
  • Husk at fortæl det med dine egne ord
• Hvilken type rim er der i digtet?
  • Beret hvilken slags rim der indgår i digtet
    • Parrim
    • Krydsrim
    • Omsluttende rim
    • Bogstavrim
  • Husk at referer til digtet
• Tid i digtet
  • Hvor længe strækker digtet sig over?
  • Kan vi præciser et bestemt historisk tidspunkt eller periode?
    • Husk at fortæl hvordan vi kan se det
• Sted
  • Hvor foregår handlingen?
    • Husk at fortæl hvordan vi kan se det
• Miljøkarakteristik
  • Hvilken type miljø er der i digtet?
    • Beskriv meget bredt, herunder boliger, natur, mennesker, samfundet m.m
• Personkarakteristik af personer i digtet
  • Er der personer i digtet, så lav en personkarakteristik af dem
    • Hoved- og bipersoner
    • Statister
  • Beskriv dem med alt relevant information
    • Alder
    • Udseende
    • Job
    • Handlinger og holdninger
    • Hvordan ser vi dem som person
• Fortællersynsvinkel
  • Hvilken type fortæller er der tale om?
    • Jeg-fortæller
    • Alvidende fortæller
    • Indre synsvinkel
    • Ydre synsvinkel
• Temaet i digtet
  • I en digtanalyse, er det vigtet at præcisere temaet med digtet
    • Hvad er selve essensen med digtet?
      • Kærlighed
      • Racisme
      • Had
  • Er der sidetemaer i digtet?
    • Temaer der er lidt tilbageholdt af selve hovedtemaet
• Sproglige virkemidler
  • Er digtet præget af nogle specielle virkemidler?
    • Tillægsord
    • Metaforer
    • Ironi
    • Slang
    • Fremmedord
• Digtets budskab
  • Hvad forsøger digteren at opnå med digtet?
    • Hvad er budskabet
  • Formår digtet nemt at komme ud med budskabet?
• Din fortolkning og mening
  • Hvad synes du om digtet?
    • Er den god, dårlig eller andet?
  • Hvordan tolker du det digtet?
• Perspektivering
  • Kan digtet perspektiveres til andre digte, tekster, sange o. lign?

Barndom af Yahya Hassan

BARNDOM FEM BØRN PÅ RÆKKE OG EN FAR MED EN KØLLE
FLERGRÆDERI OG EN PØL AF PIS
VI STIKKER SKIFTEVIS EN HÅND FREM
FOR FORUDSIGELIGHEDENS SKYLD
DEN DER LYD NÅR SLAGENE RAMMER
SØSTER DER HOPPER SÅ HURTIGT
FRA DEN ENE FOD TIL DEN ANDEN
PISSET ER ET VANDFALD NED AD HENDES BEN
FØRST DEN ENE HÅND FREM SÅ DEN ANDEN
GÅR DER FOR LANG TID RAMMER SLAGENE VILKÅRLIGT
ET SLAG ET SKRIG ET TAL 30 ELLER 40 TIL TIDER 50
OG ET SIDSTE SLAG I RØVEN PÅ VEJ UD AD DØREN
HAN TAGER BROR I SKULDRENE RETTER HAM OP

FORTSÆTTER MED AT SLÅ OG TÆLLE
JEG KIGGER NED OG VENTER PÅ DET BLIVER MIN TUR
MOR SMADRER TALLERKENER I OPGANGEN
SAMTIDIG MED AT AL JAZEERA TV-TRANSMITTERER
HYPERAKTIVE BULLDOZERE OG FORTØRNEDE KROPSDELE
GAZASTRIBEN I SOLSKIN
FLAG BLIVER BRÆNDT
HVIS EN ZIONIST IKKE ANERKENDER VORES EKSISTENS
HVIS VI OVERHOVEDET EKSISTERER
NÅR VI HIKSTER ANGSTEN OG SMERTEN
NÅR VI SNAPPER EFTER VEJRET ELLER MENINGEN
I SKOLEN MÅ VI IKKE TALE ARABISK
DERHJEMME MÅ VI IKKE TALE DANSK
ET SLAG ET SKRIG ET TAL

ns. 0,8

Vær min kamæleon af Michael Strunge

"Vær min kamæleon, min elskede søster

skift farver efter din egen vilje.

En modig kamæleon, min egen

camoufler dig ikke.

Vær mit livs kontrast

stå i modsætning til linien

der ligger foran os

og gerne vil pege os af sted.

Se med dine store øjne

hvordan jeg hele tiden skifter farve for dig, min øgle

så grim og smuk.

Vi danner harmoniske kontraster

(når jeg er blå

- vil du ikke være gul?)

der hele tiden changerer

i alle kombinationer af toner

og bliver musik.

Din tunge spiller -

skræm mine identitetskriser og identiteter

der svirrer rundt om mig

og jeg vil skræmme dine!"

(Vær min kamæleon s. 20, Livets hastighed, 1978)

ns. 0,6

Raad til unge Ægtemænd af Adam Oehlenschläger

O, du, som med din Lillievaand 
er nyligt lagt i Rosenbaand, 
hvis Torne ikkun staaer i Brud 
— gid aldrig de maa springe ud — 
dig vil jeg give en Idé, 
om hvordan Manden sig bør té, 
naar Konen bliver øm og varm, 
og Sukke hæver hendes Barm. 

Læg hende i en Seng saa lun, 
hver Pude fyldt med Edderdun. 
Skyd under hendes Bag i Smug 
en Pude gjort til samme Brug. 
Men hvis hun har en fyldig Bag, 
ja, da er det en anden Sag. 
Skønt er Naturens nøgne Værk, 
og derfor bort med hendes Særk. 

Derpaa du fra hinanden slaar, 
de tvende marmorhvide Laar. 
Tryk dig til hendes Barm saa rund, 
sug Vellyst af den røde Mund. 
Men blusser heftigt hendes Kind, 
stik Fingeren en Smule ind. 
Nu er der dem, der paastaa at 
man ret for Alvor bør ta' fat. 
Sligt maa du ikke agte paa, 
lad Fuskere kun gøre saa. 

Nej, kys og kæl og prik og stik, 
til du ser Graad i hendes Blik, 
indtil du ser, hun svæver i 
Vellystens søde Raseri, 
til hver en Muskel er i Strid, 
og hun dig giver sagte Bid, 
indtil du lig en Ædelsten 
omsluttes fast af hendes Ben. 

Selv maa hun med et kærligt Smil 
slaa Haanden om din Elskovspil, 
at den kan svulme rund og trind 
og dybt i Hjertet trænge ind. 

Gør ej for kort den søde Strid, 
men stød kun langsomt og giv Tid, 
og gør for ej at mangle Krudt 
en Hovedpause hvert Minut. 
Naar saa en Kildren i dit Spær 
forkynder Øjeblikkets Nær, 
stød Sceptret ind, saa langt det naar, 
lad Haar sig trykke imod Haar, 
og sprøjt saa Styrkesaften sund 
dybt ind i Grottens dunkle Bund. 

Om du gaar frem ad denne Vej, 
da siger hun dig aldrig Nej, 
men er paa første Vink tilstede 
at aabne Grottens Bund med Glæde. 

ns. 1,3

ARBEJDERKULTUR

Orgi-E fra Suspekt: ’Det handler om at holde sammen omkring noget. Ellers bliver alt så fucking fragmenteret’

Af Søren Ravnsborg, 16. december 2014Twitter

Deres tekstunivers er en kras cocktail af sex, tegneserievold og en grovkornet humor, men hip-hop bandet Suspekt rummer også et stærkt socialt engagement med afsæt i opvæksten i forstadsbyen Albertslund, fortæller rapper Emil Simonsen.

»Alt skal se godt og poleret ud i dag. Istedgade bliver renoveret for millioner af kroner samtidig med, at der er ludere og narkomaner få hundrede meter herfra,« siger Emil Simonsen alias Orgi-E fra Suspekt. 

Foto: Marie Hald/Polfoto

Når hip-hop bandet Suspekt optræder live, er det blevet tradition at indlede aftenen med at spørge publikum, hvor mange der er til deres første Suspekt-koncert. Som regel ryger en snes arme eller mere i vejret, og de får så en særlig velkomst.

»Vi byder dem velkommen til familien, og så viser vi dem, hvordan man fester til en Suspekt-koncert. Vi vil gerne gøre vores publikum til en del af os,« fortæller Emil Simonsen.

Danmark lige nu er røvsygt, fordi der er så mange regler, der er der for reglernes skyld.

Det kunne lyde som en letkøbt gimmick, men den udstrakte hånd til både gamle og nye fans er et udtryk for, at Suspekt vil skabe et rum og en stemning, der tilbyder en mulighed for at føle sig som noget andet et par timer sammen med andre i samme situation.

»Vi fortæller om noget, som publikum kan genkende fra deres eget liv og spejle sig i. Ude på den anden side kan jeg være arbejdsdreng på en byggeplads med ti års udsigt til at komme op i rækkerne. Her kan jeg kan komme og råbe og skrige et par timer og opleve et frirum. Og det har man brug for, især i det Danmark, der er lige nu, som, jeg synes, er røvsygt, fordi der er så mange regler, der er der for reglernes skyld,« siger han og tilføjer:

»Tidligere var folk knyttet til de store industriarbejdspladser på mange måder med bopæl og venner og nærmiljø. Sådan er det ikke længere, og en del af det tomrum kan vi måske være med til at fylde ud. Det handler om at holde sammen omkring noget. Det gør vi omkring Suspekt og vores univers. Det er vigtigt for os, at vi holder sammen om det, ellers bliver alt så fucking fragmenteret.«

Man sidder og ryger sig selv ned

Emil Simonsen er 35 år, og han vil af mange musikinteresserede være bedre under navnet Orgi-E, hans alias som rapper i det succesrige danske hip-hop band Suspekt. Bandet, der også består af Andreas Bai Duelund (Bai-D) og Rune Rask, markerer i år deres 15 års jubilæum siden debuten i 1999 med deres femte album og en stor turné for fulde huse, der kulminerede i Store Vega i København for få uger siden.

Man har store planer, men det er noget med et tip om, at det er smart at hente en Mercedes i Polen eller noget andet lort.

Og dermed har tusindvis af unge danskere endnu engang sunget med på bandets signaturnummer, hittet Proletar fra det tredje album ’Prima Nocte’ fra 2007. Det er et nummer med en tekst, som publikum i særlig grad har taget til sig, fortæller Emil Simonsen.

»Vi havde sgu ikke regnet ud, at vi ville lave et hit, der hedder proletar. Det handler om, at man går rundt i en trummerum; man vil gerne breake ud, men man ved ikke hvordan. Der sker ingenting; man bor i en jungle af beton; man går rundt i sit træningssæt; spiller på tredjeholdet i fodbold; man har store planer, men det er noget med et tip om, at det er smart at hente en Mercedes i Polen eller noget andet lort. Alle de planer, du ikke får gjort noget ved. Så så jeg filmen ’Bænken’, som, jeg synes, var rigtig fed, og som mindede om nogle af de mennesker, jeg selv har set, der ikke er i stand til at gøre en skid. Man sidder og ryger sig selv ned, ser dårlige film på sin computer, som man har downloadet ulovligt. Så er vi sådan indrettet, at vi siger det ligeud. Så kommer der et beat, der minder om følelsen af det, og så vokser sangen frem.«

Men engang var proletar et positivt begreb?

»Ja, det er rigtigt, og det er den anden side af det. Der er også trods i sangen og trangen til at rejse sig. Og hvis noget lykkes, skal hele verden vide det. Hvis fodboldholdet vinder, så glemmer man alt det shit der. Og man får udbetalt sin løn og kører hjem med 6.000 kroner på lommen, og tænker. ’Fuck, jeg er rig, mand’.«

Det handler om de små sejre?

»Ja.«

Vi er komplekse, men også sociale

Vi mødes til frokost på en café på Istedgade på Vesterbro i København, hvor bandets medlemmer bor i dag ligesom deres pladeselskab Tabu Records har til huse på Vesterbro. Uden for vinduerne er verden rig på den slags sammenstød mellem virkelighed og facade, som er inspiration til mange af bandets tekster.

»Alt skal se godt og poleret ud i dag. Istedgade bliver renoveret for millioner af kroner samtidig med, at der er ludere og narkomaner få hundrede meter herfra. Man snakker ikke om fattigdom og skyggesiderne. Det gemmes væk i tabuer. At beskrive de clash er en stor del af vores drive. Vi kan sætte spørgsmålstegn ved tingene på vores måde og inspirere andre til at tænke over det. Men Suspekt støtter blandt andet en organisation, der hjælper voldsramte familier. Det er også en del af Suspekt,« understreger han.

Suspekt er et sært sammensat univers. Teksterne er et sammenkog af tegneserievold, porno, blowjobs, sex og social indignation med livet som indsats, en grum grimasse og et glimt i øjet. De mange forskellige facetter har været der fra begyndelsen, og de har alle en relevans, for de er med til at tegne billedet af Suspekt.

»Der er fantasidelen, død og ødelæggelse og porno. Vi er komplekse mennesker, og vi er også et socialt band. Men medierne har altid gjort meget ud af de frække tekster, for medierne kan godt lide at vise teksterne som provokerende og grænsesøgende, hvilket vi ikke altid selv har følt. Det er en del af os, men slet ikke alt,« siger han.

Emil Simonsen bliver ofte spurgt til bandets tekster. Selv sammenligner han det med den jargon, der opstår omkring et autoværksted eller en anden arbejdsplads, hvor tonen for udenforstående kan lyde sjofel og forrået.

»Når vi går i studiet, har vi det sjovt. Vi griner og tager pis på hinanden. Det er både hårdt og kærligt. Studiet er vores skurvogn, ligesom tourbussen er det. Jeg kan sagtens forstå, hvis nogle, der ikke kender os, umiddelbart kunne blive skræmt eller forarget, men det svarer til, at du havner i en skurvogn med jord- og betonarbejdere, og du tænker ’Oh shit’.«

De nye proletarer

Emil Simonsen og resten af Suspekt voksede op i kvarteret omkring Galgebakken i Albertslund, og den fælles baggrund i forstaden har altid haft stor betydning for bandet. Kvarteret var dengang i 1980’erne og 1990’erne befolket med progressive udflyttere fra København, heriblandt hans egne forældre, og der blev stort set kun delt Information og Land og Folk rundt, erindrer han.

Mens bedsteforældrene havde rødder i den traditionelle arbejderklasse, var forældregenerationen domineret af socialt engagerede lærere og pædagoger. Set med Emil Simonsens øjne blev han selv og vennerne en slags nye proletarer, rastløse forstadsknægte søgende efter muligheder og samtidig solidt forankret i trygge kommunale rammer og fritidstilbud.

»Det var for nogle en hverdag præget af, at man ikke lavede meget andet end at se fodbold og ryge hash. Da jeg kom i starten af 20’erne, havde jeg musikken, men ellers var jeg i tvivl om, hvad Fanden jeg ville. Man vil gerne det hele, men man ved, at man kun kan det halve eller det kvarte.«

Vi voksede op med kurdere og pakistanere, og der kom mange venskaber ud af det.

I Albertslund var kommunale projekter en central del af opvæksten lige fra ungdomsklubber til sommerferieture. Pædagogerne var uundværlige støtter og bidrog til at skabe et tæt og trygt nærmiljø, hvor folk tog sig af hinanden, selv om der også var både ballade, spændinger og konfrontationer.

»Der var et sammenhold, uanset om man var godt eller dårligt stillet, og det, synes jeg, man har glemt i dag mange steder. Vi voksede op med kurdere og pakistanere, og der kom mange venskaber ud af det. Men der var også sindslidende og alkoholikere, der blev placeret i et-værelses lejligheder derude. På nogle måder var det eksplosivt, men det lærte os, at mennesker er forskellige, for vi voksede op med så mange, der stak ud og var anderledes. Og det rapper vi også om ved siden af de andre emner.«

Emil Simonsen så en del gå til grunde i stoffer og kriminalitet, men han hæfter sig først og fremmest ved, at så mange i hans generation og omgangskreds alligevel klarede den og har bevist, at de kan noget trods hårde odds med alkoholikerforældre og vanskelige kår.

»Mange skabte deres eget med musik, graffiti eller andre kreative valg. Andre blev murerlærlinge eller sosu-assistenter, og det er vildt vigtige funktioner i vores samfund. Jeg kan sagtens beundre et hus og tænke, at de murersvende, der har bygget det, bør være stolte. Det ligger også i Proletar. Jo, du er sgu noget værd! Vær stolt og vis det.«

http://www.ugebreveta4.dk/orgi-e-fra-suspekt-det-handler-om-at-holde-sammen-o_19945.aspx

ns. 6,9