Twillight sætter tænderne i veluddannede kvinder

Twilight sætter tænderne i veluddannede kvinder

23. juni 2011 kl. 02:52 

Voksne kvinder fra alle sociale lag er vilde med kærlighedsromanerne i Twilight-sagaen. Sådan lyder beskrivelsen i ny dansk undersøgelse, der også borer ned i årsagerne til det overraskende fund.

Emner: Baggrund, Familie, Film, Kvinder, Kærlighed, Køn, Litteratur, Sociologi

Af: Thomas Hoffmann, journalist

Kvinders iver efter at drømme sig til at være den almindelige pige Bella midt i et romantisk eventyr med Edward i Twilight-verdenen blusser op omkring filmpremierer, viser ny dansk undersøgelse. (Foto: Summit Entertainment)

»Ska-at, kan jeg få dig til at klæde dig ud som ham den lækre fra Twilight..?«

Måske er det gået din næse forbi, men en stor del af den vestlige verdens hunkønsvæsner er ramt af en ganske særlig virus.

De er blevet fuldstændig bidt af en bestseller-serie kaldet Twilight-sagaen, som i bund og grund er en banal kærlighedshistorie om den næsten pinligt gennemsnitlige pige Bella, der bliver håbløst forelsket i den lækre vampyr Edward.

Men hvis du tror, at det kun er tossede teenagere,skøre singler eller sølle skæbner, der drømmer om lidenskabelige kys i tusmørket, tager du noget så grueligt fejl.

Twilight-sagaen som guideline i hverdagen

Kvinder i trediverne fra alle sociale lag med kærlighedsrødderne solidt plantet i et parforhold er akkurat lige så vilde med Twilight-sagaens fire bøger.

Kvinderne læser hver eneste bog mange gange, bruger særlige passager som vejledning, når de støder ind i et problem i deres eget kærlighedsliv - og går i enkelte tilfælde endda så langt som til at bede deres egen kæreste om at gå i samme tøj eller lave samme frisure som den sexede Edward.

Fakta

Twilight-sagaen består af fire hovedbøger: Twilight (Tusmørke), New Moon (Nymåne), Eclipse (Formørkelse) og Breaking Dawn (Daggry).

De tre første bøger er allerede filmatiseret. Fjerde film i Twilight-serien med den engelske titelBreaking Dawn Part 1 får premiere senere på året.

Det beretter Paulina A. Frederiksen, der har interviewet en række af de voksne kvinder og kigget nærmere på Twilight-fænomenet i sit speciale på Roskilde Universitet (RUC).

Overraskende mange voksne fans af Twilight-sagaen

Paulina A. Frederiksen blev så overrasket over, at veluddannede kvinder som hende selv også kunne være vilde med Twilight, at hun skrev på internetfora og andre websites om planerne for en nærmere undersøgelse.

Hurtigt fik hun 40 henvendelser fra voksne kvinder, der havde slugt Twilight råt.

»Det var mange, og mange flere end jeg var vant til fra andre projekter. Jeg blev forundret over at opleve kvinder i min egen aldersgruppe, der er vilde med sagaen. Jeg kunne ikke forstå deres fascination, for den slags romantisk litteratur bliver tit betragtet som dårlig smag i vores samfund,« fortæller Paulina A. Frederiksen, der i dag er færdiguddannet cand.comm. fra Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier på RUC.

Veluddannede kvinder tiltrukket af dårlig smag

Lange interview med et udsnit af kvinderne (se citater i boksen under artiklen) afslørede efterhånden, at de veluddannede kvinder et langt stykke hen ad vejen er helt enige med det meste af omverdenen: Det er dårlig smag og både piget og pinligt at være forgabt i en simpel kærlighedshistorie, som endda udspiller sig i en fantasiverden med overnaturlige væsner.

Når Twilight alligevel fænger – langt mere end alle mulige andre romantiske fortællinger – skyldes det ifølge Paulina A. Frederiksen to faktorer: bogens udformning og kvindernes udbytte af at læse den.

Bøgerne i Twilight-serien er oversat til omkring 40 sprog og er tilsammen solgt i over 100 millioner eksemplarer verden over, bl.a. i De Forenede Arabiske Emirater. (Foto: Mo HH92)

       1) Udformningen

For det første skriver forfatter Stephenie Meyers i et legende let talesprog med jeg-fortæller og visuelle virkemidler (bl.a. afvekslende tegn og skrifttyper), som gør det let at følge hovedpersonen Bellas følelser. Når der går hele måneder, hvor Bella oplever tomhed, må læseren tilsvarende bladre gennem flere tomme sider for at komme videre til næste dosis oplevelser. Det giver alt i alt et nærvær, som kvinderne har svært ved at finde i andre bøger.

»Kvinderne beskriver det som en magnetisk kraft, der giver en følelsesmæssige påvirkninger, som de virkelig nyder. De udvikler også en zappertendens i deres læsning: hvis de får behov for at føle f.eks. forelskelse, finder de et afsnit med lige præcis den følelse, og så får de det godt. De beskriver det selv om et ’Twilight-fix’; læsningen bliver ’en lykkepille’ for dem, og flere siger, at de har svært ved at kaste sig over anden litteratur, fordi det ikke giver samme fornemmelse,« siger Paulina A. Frederiksen.

       2) Kvindernes udbytte

Bogen giver altså den typiske effekt, som mange bogelskere vil genkende: Man drømmer sig væk og lever sig ind i hovedpersonens helt almindelige og endda lidt søvndyssende liv: »De er Bella, når de læser«, siger Paulina A. Frederiksen.

Effekten er kortlagt og beskrevet til uendelighed i en lang række teorier, så det interessante er nærmere, hvad kvinderne mere specifikt får ud at træde i den jævne amerikanske piges fodspor i en verden af varulve og vampyrer med lækre, V-formede overkroppe.

Fakta

Citater fra kvinderne i undersøgelsen og flere detaljer om indholdet af specialet i boksene under artiklen.

For at finde frem til et svar har Paulina A. Frederiksen foldet det store analyseapparat ud og kortlagt kvindernes livssyn.

Kvinder med en fast opskrift på succes i livet

Intensive gruppeinterview og analyser af teorier fra bl.a. John B. Thompson og Pierre Bourdieu tegner tilsammen et billede af veluddannede kvinder – altså kvinder fra den øverste halvdel af samfundslagene, i specialet kaldet middelklassekvinder – med en mere eller mindre bevidst opskrift på succes i livet.

Det gælder om at få en uddannelse og få etableret sig en god familie, helst inden man er fyldt 35. Kan man krydre det livsforløb med en hverdag, hvor man har et godt job, holder hjemmet rent, har jævnlig kontakt til veninderne og i øvrigt signalerer overskud, er man højt placeret i det sociale hierarki.

Men den allervigtigste ingrediens i opskriften er: den ideelle mand.

Parforholdet er det vigtigste for identiteten

»Det er ret tydeligt, at det har stor betydning at have en mand på armen og leve i et stabilt parforhold, både for kvindens identitet og for, hvordan hun føler, at andre ser på hende. Singlekvinder er under pres for at stræbe efter og finde det ideelle parforhold, og man kan også høre på kvinder i parforhold, at de har medlidenhed med singlekvinder – for der ligger en uudtalt forståelse af, at man ikke har succes, før man finder manden i sit liv, ligegyldigt hvor spændende et liv, man ellers kan fremvise.«

»Set i det lys bliver Bella og Edwards forhold det praktisk opnåelige ideal for middelklassekvinderne. Der er så mange krav til det perfekte liv og parforhold, også fra medierne, hvor parforholdet sættes op på en piedestal, så det bliver meget skrøbeligt og svært at få virkelighedens forhold til at køre perfekt. Det påvirker alt samme kvindernes selvforståelse og øger deres behov for at flygte ind i romanen, som skaber et trygt åndehul,« vurderer Paulina A. Frederiksen.

Arbejderkvinden vil helst være mor

Hele deres liv bliver en dyrkelse af universet, ligesom man kender det fra f.eks. Star Wars-fans. Det bliver svært for dem at skille fiktion fra virkelighed, og de sammenligner hele tiden deres hverdag med bogen.

- Paulina A. Frederiksen

Det er værd at bemærke, at de veluddannede kvinder adskiller sig markant fra kvinder med kortere eller ingen uddannelse, i specialet kaldet arbejderklassen.

Arbejderklassens kvinder har intet problem med at droppe tanken om en soulmate og i stedet betragte verden som et sted med mange ’eneste enere’.

Deres højeste ideal er ikke at opnå det ideelle forhold med den ideelle mand, men nærmere at være mor – med eller uden mand. Og så længe man bare kan klare sig selv økonomisk, er det fint kun at have en kort uddannelse med i bagagen.

Ifølge Paulina A. Frederiksen er arbejderklassens kvinder underlagt samme idealer for kærlighed og parforhold som de veluddannede, og derfor taler historierne til begge klasser.

Edward til middelklassen, Jacob til arbejderklassen

En pudsig krølle i den forbindelse: Interviewene viser, at selvom alle kvinderne er vilde med Edward, så er det kun middelklassekvinder, der ser ham som en mulig partner. Arbejderkvinder vil hellere dele hverdag med Edwards ven, Jacob (en varulv), som er mere impulsiv, mindre blødsøden og i det hele taget bliver opfattet som et mere realistisk bud på en virkelig mand end Edward med de gode manerer.

»Det er ret interessant, at selvom alle mulige sociologer forsøger at sige, at der ikke eksisterer klasser, så er der helt tydeligt forskellige værdier hos kvinderne – og det er tydeligt, at læserne af Twilight går efter forskellige mænd, afhængig af hvilken klasse de tilhører,« bemærker Paulina A. Frederiksen, der også har en bachelorgrad i Socialvidenskab fra RUC.

Twilight-feber blusser op ved filmpremierer

Singler bruger bøgerne anderledes end kvinder i parforhold: fordi de smelter sammen med hovedpersonen Bella oplever de en fiktiv social opstigning gennem et parforhold. Singler har typisk en lav status i samfundet, og den fortalte de, at de godt selv kunne mærke.

- Paulina A. Frederiksen

Mange af kvinderne bliver så betagede af universet, at de også går i biografen eller køber filmene på video for også at få regelmæssige fix af levende billeder, som hjælper dem med at komme ind i den parallelle verden.

Filmatiseringerne er godt nok blevet sablet i småstykker af de fleste anmeldere, men ikke desto mindre hiver hver eneste af dem flere milliarder kroner hjem, blandt andet fordi hovedrolleindehaveren Robert Pattinson bliver den legemliggjorte udgave af Edward, som man bare må opleve.

»På det ubevidste plan er han en ideel konstruktion, som ville give kvinderne en højere social status, hvis de var sammen med ham, og derfor har de et brændende ønske om at lære ham at kende. Flere af kvinderne skal jævnligt ind på nettet for at finde billeder, YouTube-klip eller interview, som kan holde abstinenserne væk, og som er med til at skabe den fiktive intime relation mellem dem og ham. Det er en slags legitim form for utroskab, som de skammer sig lidt over,« fortæller Paulina A. Frederiksen.

Ensomme kvinder flygter ind i Twiligt-fora

Kvinder på tværs af klasseskel oplever, at deres venner og familie har svært ved at forstå dem og tager afstand fra den litterære lidenskab. Det er med til at give kvinderne en følelse af ensomhed, der får flere af dem til at flygte ind i chatfora eller websites dedikeret til Twilight-fans for at finde nogen af dele oplevelserne med.

Men når nu kvinderne rent faktisk får noget ud af at flygte ind i Twilight-universet, burde man måske gøre en indsats for at fortælle omverdenen om mulighederne, så endnu flere kunne få et pusterum fra hverdagens høje krav ved at drømme sig væk og få et Twilight-fix?

Paulina A. Frederiksen mener klart nej.

Opmærksomhed om idealer kan lette presset

»Jeg ville personligt hellere se, at der bliver kastet lys over den konstruktion eller idé, vi har af, hvad et ideelt parforhold er og skal indeholde. Kravene er så høje, at forholdet bliver udsat og skrøbeligt og i sidste ende sårer flere kvinder og mænd, end det gavner.«

»Jeg ser selv blevet virkelig bevidst om, hvordan de her idealer reproduceres i samfundet, og det gør det lidt lettere at prøve at være ligeglad med dem,« siger Paulina A. Frederiksen.

Konklusionerne i Paulina A. Frederiksens speciale lægger sig klods op ad konklusionerne i et andet speciale, som er refereret på Videnskab.dk: De Unge Mødre tryllebinder de veluddannede.

Videnskab.dk bringer senere en sammenfattende artikel ud fra konklusionerne i de to specialer med kommentarer fra antropolog og kærlighedsforsker Sarah Holst Kjær.

Edward og Bellas kærlighed vækker et hav af følelser hos veluddannede danske kvinder. (Illustration: Maya)

Citater fra kvinder i undersøgelsen

(Enkelte passager er forkortet af redaktionen)

Single får dækket et behov:

»I og med at jeg er single og har været det længe, så tror jeg, at jeg lidt måske får dækket – som du selv siger – et behov, altså får man lidt sådan lige et lille touch af noget kærlighed. Og det er jo meget dejligt, når man ikke har så meget af det i sit eget liv. Så jo, det er ikke særlig rart at indrømme, men jeg tror da, at jeg får nogle behov dækket.«

Besat af skuespilleren bag ’Edward’:

»Jamen, jeg har bare siddet og surfet flere timer om dagen, og jeg plejer altså aldrig at være på nettet. Og så fundet alle mulige ting; alle mulige billeder og, jamen, bare siddet og læst, jeg har bare set alle klip fra alle mulige shows… Letterman og alle de der amerikanske shows.«

Twilight-fixet:

»Jeg føler mig fuldstændig som en eller anden junkie, der bare skal have... Altså, fordi det er så, det er så... Tiltrækningen er bare så massiv og sådan helt magnetagtig. Jeg skulle bare have mit Twilight-fix, altså sådan var det virkelig.«

Konstant læsning af bøgerne:

»På et tidspunkt arbejdede jeg i Næstved, så der havde jeg dem tit liggende; én nede i tasken, én inde i soveværelset. Jeg kan faktisk læse alle fire på én gang, hvis det skal være, én i hvert rum eller én i tasken og sådan noget ikke. Så er der lige nogle passager, jeg lige skal ind at læse igennem igen og sådan.«

Flugten fra virkeligheden:

»Når jeg læser de der bøger, så giver det mig et eller andet, bliver mere glad og kan slappe mere af og så træde ind i den her verden, som for det meste er lykkelig. Det giver mig så en eller anden... ro eller, ligesom hvis man tager lykkepiller, tror jeg, altså jeg har det GODT derinde, og der er ikke nogen andre ting omkring mig, sidder bare i den her boble. Det kan jeg godt lide.«

Bogens effekt:

»Altså, jeg var hele følelsesregisteret igennem, min mor troede, at jeg var tosset, da vi var på ferie (...) Lige pludselig kunne hun tage mig i at sidde og grine højlydt, og lige pludselig så sad jeg med tårerne trillende ned af kinderne, og jeg gik rundt i min egen verden, når jeg læste bogen. Altså, min mor kunne nærmest ikke komme i kontakt med mig; det var sådan, at de blev helt... altså nærmest bekymret for mig. På et tidspunkt gik jeg rundt med følelsen af at være forelsket. Ikke bare sådan, når man har sommerfugle i maven, men hvor man sådan kan mærke det helt ud til fingerspidserne.«

I øvrigt:

En sigende tendens i interviewene med de veluddannede kvinder var, at de først lagde vægt på, at de var fascineret af f.eks. kampscenerne i bogen. Først senere tøede de op og indrømmede, at det var kærlighedstemaet, der talte til dem.

ns. 11,7

Rødhætte af Charles Perrault

Der var engang en lille bondepige, den smukkeste man kunne se for sine øjne. Hendes mor var meget glad for hende, og hendes bedstemor var det endnu mere.

Den rare bedstemor havde lavet en lille rød hætte til hende, og den klædte hende så godt, at alle kaldte hende lille Rødhætte.

En dag, da hendes mor havde bagt brød, sagde hun til hende:

,,Gå hen og se, hvordan bedstemor har det, for jeg har hørt, at hun er syg. Tag et brød og en lille krukke smør med til hende.”

Lille Rødhætte begav sig straks på vej til sin bedstemor, der boede i en anden landsby.

Da hun gik gennem en skov, mødte hun den listige ulv, der havde den største lyst til at æde hende. Men den turde ikke, fordi der var nogle skovhuggere i nærheden.

Den spurgte hende, hvor hun skulle hen.

Den stakkels pige, der ikke vidste, hvor farligt det var at stå og tale med en ulv, svarede:

,,Jeg skal hen og se til min bedstemor, og min mor har givet mig et brød og en lille krukke smør med til hende.”

,,Bor hun langt herfra?” spurgte ulven.

,,Ja hun gør,” svarede lille Rødhætte. ,,Hun bor på den anden side af møllen, som du kan se, i det første hus i landsbyen derovre.”

,,Nå,” sagde ulven. ,,Hende vil jeg også besøge. Jeg tager denne vej, og du kan tage den anden, og så ser vi, hvem der kommer først.”

Ulven løb, så hurtigt den kunne, hen ad den korteste vej. Men den lille pige gik den længste vej og morede sig med at plukke nødder, at løbe efter sommerfugle og lave buketter af de små blomster, hun fandt på sin vej.

Ulven var ikke længe om at nå til bedstemoderens hus. Den bankede på døren.

,,Hvem er det?”

,,Det er mig, lille Rødhætte,” svarede ulven og fordrejede sin stemme.

,Jeg har et brød og en lille krukke smør med til dig fra mor.”

,,Træk i snoren, så går dørklinken op.”

Ulven trak i snoren, og døren sprang op. Den kastede sig over den gamle bedstemor og slugte hende i én mundfuld, for den havde ikke fået noget at spise i tre dage.

Så lukkede den døren, lagde sig i bedstemoderens seng og ventede på lille Rødhætte, der lidt efter kom og bankede på.

,,Hvem er det?”

Da lille Rødhætte hørte ulvens grove stemme, blev hun først bange. Men så tænkte hun, at hendes bedstemor var blevet forkølet og svarede:

,,Det er mig, lille Rødhætte. Jeg har et brød og en krukke smør med til dig fra mor.”

Ulven gjorde sin stemme så blid, som den kunne, og råbte:

,,Træk i snoren, så går dørklinken op.”

Lille Rødhætte trak i snoren, og døren sprang op.

Da ulven så hende komme ind, skjulte den sig under tæppet og sagde:

,,Stil smørret og brødet på brødkassen og kom og læg dig ved siden af mig.”

Lille Rødhætte tog sit tøj af og lagde sig i sengen. Hun blev meget forbavset over at se, hvordan bedstemoderen så ud uden tøj, og hunsagde:

”Bedstemor, hvor har du store arme!”

,,Det er for, at jeg bedre kan omfavne dig, min pige!”

,,Bedstemor, hvor har du store ben!”

,,Det er for, at jeg bedre kan løbe!”

,,Bedstemor, hvor har du store ører!”

,,Det er for, at jeg bedre kan høre dig!”

,,Bedstemor, hvor har du store øjne!”

,,Det er for, at jeg bedre kan se dig!”

,,Bedstemor, hvor har du store tænder!”

,,Det er for at jeg bedre kan æde dig!”

Og med disse ord kastede den stygge ulv sig over den lille Rødhætte og åd hende.

Rødhætte af Brødrene Grimm

Der var engang en sød, lille pige, som alle mennesker holdt meget af, men ingen elskede hende som hendes bedstemor, der slet ikke vidste, hvor godt hun skulle gøre det for hende. En gang gav hun hende en lille rød fløjlshue, der klædte hende så godt, at hun altid gik med den, og derfor blev hun kaldt Rødhætte. En dag sagde hendes mor til hende: "Se her, lille Rødhætte, her har du et stykke kage og en flaske vin, kan du bringe det hen til bedstemor. Hun er syg og svag, så det vil nok styrke hende. Du må helst gå med det samme, før det bliver alt for varmt, men gå nu pænt den lige vej og pas på, du ikke falder og slår flasken itu. Og husk så at sige goddag straks, når nu kommer ind i stuen, og stå ikke først og se dig om."

"Jeg skal nok huske det altsammen," sagde Rødhætte og gav sin mor hånden på det. Bedstemoderen boede ude i skoven, en halv times gang fra landsbyen. Da Rødhætte kom ind i skoven mødte hun ulven, men hun var slet ikke bange, for hun anede ikke, hvor slem den er. "Goddag, Rødhætte," sagde den. "Goddag," svarede hun. "Hvor skal du hen så tidlig?" - "Jeg skal til bedstemor." - "Hvad er det, du har under forklædet?" - "Det er kager og vin. Vi har bagt i går, og nu skal stakkels, gamle bedste også have noget med." - "Hvor bor din bedstemor, lille Rødhætte?" - "Åh, det er vel et kvarters gang herfra. Hendes hus ligger under de tre store egetræer, du ved nok." - "Dét er én rigtig lækker lille mundfuld*," tænkte ulven ved sig selv, "hun vil nok smage bedre end den gamle. Nu vil jeg bære mig rigtig snildt ad, så jeg får fat i dem begge to." Den fulgte nu Rødhætte et lille stykke på vej, og lidt efter sagde den til hende: "Se engang de dejlige blomster, Rødhætte, du ser dig slet ikke om. Du hører vist ikke engang, hvor kønt fuglene synger. Du skynder dig ligeså meget, som om du skulle i skole, og der er dog så dejligt herude i skoven."

Rødhætte så sig om. Solstrålerne skinnede mellem bladene ned på de mange kønne blomster, og hun tænkte: "Bedstemor ville sikkert blive glad for en buket blomster. Det er så tidligt, så jeg kan godt nå at plukke nogle." Hun gik nu ind mellem træerne og begyndte at plukke, men når hun havde plukket en, syntes hun, at der stod nogle meget kønnere længere borte, og på den måde kom hun dybere og dybere ind i skoven. Ulven gik imidlertid den lige vej til bedstemoderens hus og bankede på: "Hvem er det," spurgte hun. "Det er mig, lille Rødhætte, med kager og vin til dig," svarede ulven. "Tryk på klinken," råbte bedstemoderen, "jeg er så dårlig, at jeg ikke kan stå op." Ulven trykkede på klinken, så døren gik op, og uden at sige et ord gik den lige hen til sengen og slugte den gamle bedstemor. Så tog den hendes klæder på, lagde sig i sengen og trak forhænget for.

Rødhætte havde imidlertid plukket lige så mange blomster, hun kunne bære, og kom langt om længe hen til huset. Hun kunne ikke forstå, at døren var åben, og da hun kom ind i stuen, blev hun så underlig til mode, og det kunne hun slet ikke begribe, for hun holdt ellers så meget af at være hos sin bedstemor. "Goddag," sagde hun, men der var ingen, som svarede. Hun gik så hen til sengen og trak forhænget til side, og der lå bedstemoderen med natkappen trukket dybt ned i panden og så så underlig ud. "Sikke lange ører du har, bedstemor," sagde Rødhætte. "Det er for at jeg bedre kan høre, hvad du siger." - "Og sikke store øjne du har, bedstemor." - "Det er for at jeg bedre kan se dig." - "Men sikke store hænder du har, bedstemor." - "Så kan jeg bedre holde på dig." - "Men, bedstemor, sikken en forfærdelig stor mund du har." - "Det er for at jeg bedre kan æde dig," sagde ulven, og i samme øjeblik sprang den ud af sengen og slugte den stakkels lille Rødhætte.

Da ulven nu havde fået sin lyst styret, lagde den sig igen i sengen og snorkede så huset rystede. Jægeren gik netop forbi og tænkte: "Det er dog løjerligt, så den gamle kone snorker. Det er bedst, jeg går ind og ser, om der er noget i vejen." Han gik ind i stuen og fandt ulven liggende i sengen. "Nu har jeg dig da endelig, din gamle synder," sagde han, "jeg har rigtignok længe søgt efter dig." Han skulle lige til at skyde den, da han kom i tanker om, at ulven kunne have slugt den gamle bedstemor, og at hun måske var levende endnu. Han tog derfor sin kniv og begyndte at skære ulvens bug op. Da han havde gjort et par snit, så han den røde hue skinne, og lidt efter sprang den lille pige ud og råbte: "Nej, hvor jeg var bange. Der var så mørkt i ulvens mave." Den gamle bedstemor kom også ud, men hun var meget forpustet og kunne næsten ikke få vejret. Rødhætte hentede i en fart nogle store sten og puttede dem ind i maven på ulven, og da den vågnede og ville løbe sin vej, faldt den om og var død med det samme.

De var alle tre meget glade. Jægeren trak skindet af ulven og tog det med sig hjem, bedstemoderen spiste kage og drak vin og kom igen til hægterne, og lille Rødhætte lovede sig selv, at hun aldrig mere ville løbe ind i skoven, når hendes mor havde forbudt hende det.

---

Man fortæller også, at da Rødhætte en anden gang ville bringe sin bedstemor nogle kager, mødte hun igen en ulv, som ville lokke hende ind i skoven. Men Rødhætte tog sig vel i agt og gik lige hen og fortalte sin bedstemor, at hun havde mødt en ulv. "Den så så ond ud," sagde hun, "så jeg er vis på, den havde spist mig, hvis det ikke havde været på den vej, hvor der kommer så mange mennesker forbi." - "Lad os lukke døren, så den ikke kan komme herind," sagde bedstemoderen. Kort efter bankede ulven på døren og sagde: "Luk op, bedstemor, det er Rødhætte der kommer med kager til dig." De svarede ikke, og ulven listede sig nogle gange rundt om huset, men sprang til sidst op på taget for at vente der, til Rødhætte gik hjem om aftenen, og så snige sig efter hende og æde hende i mørket. Men bedstemoderen mærkede nok, hvad den havde i sinde. Udenfor huset stod der et stort stentrug, og hun sagde nu til pigen: "Jeg har kogt pølser i går, lille Rødhætte. Tag det vand, jeg har kogt dem i, og hæld det ud i truget." Rødhætte gjorde det, og lugten af pølserne trængte op til ulven. Den snusede og kiggede ned, og strakte til sidst hals, så den tabte ligevægten og gled ned ad taget, lige i det store trug og druknede. Men Rødhætte gik glad hjem, og der var ingen, som gjorde hende noget.